Aftalen med Avista Oil, hvor alle medlemmer kan opnå en rabat på diverse hjælpemidler, opsamlings- og opbevaringstanke er stadig gældende, selvom der af og til kommer ændringer i forhold til priser og nogle gange beskeder i forhold til hvem, der officielt har vundet retten til at indsamle spildolie.
Gratis afhentning af spildolie
Samarbejdsaftalen betyder, at de medlemmer, der leverer deres spildolie, også kan gøre brug af tilbud om billigere udstyr til at opsamle samt opbevare såvel olier som bremsevæske, filtre, batterier mm. Avista Oil garanterer, at de renser den brugte olie, så den kan genanvendes som smøreolie. Det vil sige, at de store selskaber kan generhverve den rensede ”råolie” og tilføre diverse additiver, der gør, at olien igen kan overholde de forskellige smørekrav.