Politik

Traktorhof

Den 20. marts 2024 var vi en del af Traktorhof, hvor transportminister Thomas Danielsen havde inviteret til en snak om den frustration, der er omkring transportregler på landbrugs- og entreprenørområdet, som desværre ikke er fulgt med tiden. 

Der er en række regler, som kan spores langt tilbage, og som dermed ikke er fulgt med tiden og nutidens landbrugs- og entreprenørmaskiner, og disse regler skal kigges efter i sømmene. Det kan bl.a. være regler omkring køretøjsbredder, vægt, bælter, kørekort m.v. 

Det var en meget engageret transportminister, vi mødte. Han havde sat sig ind i problemstillingerne og vidste, hvad han talte om. Han tog imod de indspark, der var fra de fremmødte parter. Det er desuden vores opfattelse, at Thomas Danielsen ønsker at få lavet praktiske ændringer, som er tidssvarende, fremfor at det blot bliver ved snakken, så vi imødeser det videre forløb.